Den nye hørelse

Mange cochlearimplantatbrugere husker deres første erfaringer med deres lydprocessor som starten på en rejse mod at høre lyd. Når du har fået lydprocessoren, skal du møde op til tilpasningssessioner og auditiv træning for at lære at høre med dit cochlearimplantat-system. Især børn behøver støtte fra deres familie til at udvikle tale- og sprogfærdigheder.

Min audiolog forklarede mig, at det ville tage tid og kræve en indsats, og at jeg gradvist ville blive vant til nye lyde. Jeg træner med audiologen. Det går fint nu, men i begyndelsen var det hårdt.

Kurt

Dine første lyde

For at kunne høre lyd, skal lydprocessoren tændes og justeres til dine lyttebehov. Dette finder sted, når implantationsstedet er ophelet. Oticon Medicals tilpasningssoftware gør det nemt for audiologer at tilpasse din lydprocessor.

Læs mere om individualiseret tilpasning

Vigtigheden af rehabilitering

Regelmæssig deltagelse i auditiv træning er yderst vigtigt for at få mest muligt ud af et cochlearimplantat. Varigheden afhænger af den enkeltes høretab, alder og motivationsniveau.

Læs mere om auditiv træning

Jeg blev født fuldstændig døv, og jeg var i tyverne, da jeg fik min CI, så rehabilitering involverede for mig en masse taleterapi og tog ret lang tid. Men det var det værd.

Samia

Børns indlæring

Et barns hjerne skal vænnes til den nye stimulering, som implantatet udgør. Auditiv træning og støtte fra audiologen vil hjælpe dit barn med at tilpasse sig denne nye måde at høre på, så det kan begynde at udvikle sprogfærdigheder.

Læs mere om processen for behandling af børn 

Det er som en genfødsel, når dit barn siger sit første ord og kigger på dig, når du siger hans navn. Det er fantastisk.

Mor til Morgan

Læs andre brugeres erfaringer

Du er ikke alene. Lær af andre brugeres erfaringer med cochlearimplantater.

Lær fra andre brugere

Stil spørgsmål på Facebook