Ofte stillede spørgsmål om at leve med et benforankret høresystem

Afhængig af faktorer såsom høretab og livsstil, kan det være en livsændrende oplevelse at fået benforankret høresystem. På verdensplan oplever omkring 100.000 brugere allerede en forskel! Dette afsnit besvarer nogle af de oftest stillede spørgsmål fra mennesker, der overvejer dette enestående alternativ. 

 

Hvorfor fungerer almindelige høreapparater ikke for alle?

Problemer i øregangen og mellemøret kan forhindre signaler, der sendes fra almindelige høreapparater, i at nå det indre øre med god lydkvalitet i behold. Mange af de luftbårne lydbølger bliver bare blokerede. Benforankrede høresystemer omgår dette problem ved at sende lydvibrationer direkte til dit indre øre via dine kranieknogler.

Uden et høreapparat, der blokerer øregangen, vil du sandsynligvis opleve færre problemer med øreinfektioner og irritation.

 

Sådan fungerer benforankrede høresystemer

Benforankrede høresystemer er designet til at anvende kroppens naturlige evne til at overføre lyd via knoglen. Høreapparatet konverterer lyde til vibrationer, som derefter sendes gennem kraniet direkte til dit indre øre.

 

Er der nogen situationer, hvor jeg ikke vil være i stand til at bære min lydprocessor?

Lydprocessoren er ikke vandtæt, så du bliver nødt til at tage den af før brusebad eller svømning. Den skal også frakobles under kontaktsport, for at undgå skader eller tab. I disse situationer, kan du bruge en særlig afdækning til at dække abutment. Du bør også frakoble lydprocessoren før du går i seng.

 

Vil jeg være i stand til at bruge min mobiltelefon med lydprocessoren? 

I overensstemmelse med de nyeste standarder er Ponto lydprocessorer blevet testet og påvist at være fuldt ud kompatible med mobiltelefoner og trådløse fastnettelefoner.

 

Hvad med at bære briller, hat eller hjelm efter indgrebet?

Ved forundersøgelsen skal du være opmærksom på at nævne eventuelle hovedbeklædninger du har behov for at bruge. Din kirurg kan så tage det i betragtning, når indgrebet planlægges.

 

Hvad med besøg hos frisøren?

Når håret klippes, farves eller sættes, skal man altid dække abutment. Du kan anvende det særlige dæksel som leveres sammen med din lydprocessor. Sørg for at beskytte eller fjerne din lydprocessor under besøg hos frisøren eller når der anvendes hårprodukter. Du bør også dække din abutment, når du bruger gel eller hårspray.

 

Kan Ponto aktivere sikkerhedskontrolalarmer i lufthavne?

Implantatet og abutment er lavet af titanium, som ikke påvirker nogen form for alarmer. Ponto lydprocessoren kan dog udløse en alarm, men det kan nemt lægges væk for at forhindre dette. Når du rejser til udlandet, skal du huske at tage dit MR-scanning/sikkerhedskontrolkort med dig. Hvis du skulle have behov for lægelig behandling, vil det hjælpe dig med at forklare, hvorfor implantatet og abutment skal blive på plads. Du kan også fremvise dette kort, når du går gennem lufthavnens sikkerhedssystemer.

 

Er der nogen vejrforhold man skal være opmærksom på?

Hvis du besøger eller bor i et område med høj luftfugtighed, skal du placere din lydprocessor i tørreboks hver aften. Tørringskapslen inde i boksen absorberer restfugtighed. Hvis du ikke har en tørreboks, skal du spørge klinikken hvordan du får fat i en.

Din lydprocessor må aldrig udsættes for høje temperaturer, f.eks. ved at efterlade det i direkte sollys, såsom på instrumentbrættet i bilen, da ekstrem varme kan beskadige det. 

Hvis du er udendørs på en regnvejrsdag, kan du bruge en paraply til at beskytte din Ponto lydprocessor.

I ekstremt støvede omgivelser kan du fjerne din lydprocessor, da en ophobning af støvpartikler kan beskadige det. Når du vender hjem, så husk at rense både implantatområdet og abutment.

 

Kan jeg svømme med min lydprocessor?

Svømning bør ikke være et problem, når blot din hud er helet. Efter svømning tages et brusebad for at skylle snavs bort, der kunne have samlet sig enten i eller omkring abutment. Vigtigt: du skal tage din lydprocessor af før svømning og brusebad, da det er ikke vandtæt.

 

Er der nogen særlige forholdsregler at tage, når lydprocessoren er slukket?

Hvis du tager din lydprocessor af i længere tid, er det muligt at beskytte abutment med et dæksel. Dette vil både skjule det og holde det rent. Det er også godt altid at opbevare lydprocessoren i opbevaringsæsken, når du ikke har det på.

 

Kan jeg gennemgå en MR-scanning?

Ja, du kan, men sørg for at informere scannings-personalet om, at du har et benforankret system, når du planlægger og besøger MR scanningsklinikken. Din læge kan have behov for at have adgang til denne information. (For børn og mentalt handicappede påhviler dette ansvar de pårørende.)

 

Omsorg for din hud og din Ponto

Det er meget vigtigt dagligt at passe godt på abutment og den omkringliggende hud for at forhindre enhver ansamling af snavs omkring abutment. Forældre eller andre omkring barnet er ansvarlige for at opretholde en god hygiejne omkring abutment hos børn. Det er også vigtigt at holde Ponto lydprocessoren ren og i god stand.

 

Efter operation

Ved afslutning af indgrebet vil kirurgen placere en healing cap over implantatstedet. Denne cap vil – sammen med bandagen og stingene – blive fjernet på klinikken 10 - 14 dage efter operationen, når bløddelsvævet er helet op. Hvis din healing cap skulle falde af ved et uheld, skal du bare klikke den forsigtigt på igen.

 

Ophelingsperioden

Når din healing cap er fjernet, kan din hud stadig være meget følsom og den skal behandles varsomt. Når abutment rengøres, skal man først vaske hænderne, derefter omhyggeligt rengøre hele vejen rundt om abutment med en alkoholfri vådserviet. Du er nødt til at vente et stykke tid med at vaske hår, da huden ikke må udsættes for vand. Når lægen giver grønt lys, anbefales det, at du bruger en hudvenlig shampoo i de første par uger.

 

Daglig rengøring

Når din hud er helet fuldstændigt op, er det vigtigt, at du fortsætter din hudplejerutine for at undgå at snavs samler sig rundt om abutment. Både abutment og den omgivende hud skal rengøres grundigt som del af en daglig hygiejnerutine.

Denne proces er lige så nem som at børste tænder. Vask området omkring abutment med varmt vand hver dag. Det kan du gøre, mens du tager kar- eller brusebad. Når du har rengjort området, skal du bruge en vatpind eller en blød rensebørste til at rense forsigtigt rundt om og i abutment. Et spejl kan være en hjælp ved rengøring.

Hvis du ikke kan fjerne snavset, skal du anbringe et stykke gaze vædet med varmt vand rundt om abutment i 5-10 minutter. Rens så abutment med en vatpind eller den bløde rensebørste, og brug derefter en alkoholfri vådserviet. Du må aldrig skrabe på huden rundt om abutment med noget skarpt.

 

Rengøring med nogle dages mellemrum

Mindst to gange om ugen, skal du rense din hud mere grundigt for at fjerne eventuelle rester, der kunne have samlet sig. Et godt tidspunkt at gøre dette er under hårvask, hvor snavs på abutment kan blive blødgjort, hvorefter det er lettere at fjerne. Hvis du anvender en hårtørrer med varm luft efter brusebadet, må den ikke rettes direkte mod abutment i for lang tid. Det er for at undgå at opvarme abutment og implantatet. Du kan anvende en hårtørrer med kold luft.

 

Vedligeholdelse af lydprocessoren

Brug en tør klud eller baby-vådserviet til at rengøre ydersiden af din lydprocessor. Sørg for at fjerne snavs eller hår, der har snoet sig rundt om koblingen.

Vigtigt: Lydprocessoren er ikke vandtæt, så du bør aldrig bruge vand eller væske til at rense den. Hvis lydprocessoren bliver våd ved et uheld, skal batteriskuffen åbnes, og lydprocessoren skal tørre helt.