Døv på det ene øre

"Da jeg først oplevede et høretab, var ændringen så svag, jeg spekulerede på, om mit øre var midlertidigt tilstoppet eller om det var noget andet, som ville gå væk i et kort stykke tid. I første omgang satte jeg telefonen til det andet øre og gik videre med mit liv, men hørelsen vendte aldrig tilbage. Jeg havde ikke forventet at årsagen var et akustikus neurinom og at jeg senest otte uger efter min diagnose skulle forholde mig til enkeltsidig døvhed", forklarer Kris.

"Døvhed på det ene øre er sådan en dybtgående oplevelse. Det er så isolerende – ingen kan se handicappet og de forventer, du præsterer som du plejer. Og det kan du ikke.

Det sværeste for mig var at bringe min søn, Parker, hjem fra hospitalet og være nervøs for, at jeg ikke ville kunne høre ham. Det var hjerteskærende for mig ikke at vide, om min søn græd og havde brug for sin mor.

Jeg fandt det også svært at være ude blandt andre, ja selv med venner. Jeg forsøgte konstant at finde ud af til hvilken side jeg skulle sidde eller stå, så jeg kunne høre og være til stede i samtalen. Jeg ville smile og nikke og ikke have nogen idé om hvad jeg lige havde erklæret mig enig i. Jeg følte, at folk var trætte af, at jeg sagde: "hvad? undskyld mig" og jeg var så udmattet af at forsøge på at være involveret, at jeg bare ville holde op med at spørge", fortsætter Kris.

"Jeg lærte svar udenad. Hvis jeg skulle købe ind, vidste jeg, de rutinemæssigt ville spørge, om jeg foretrak mine dagligvarer pakket i plastik eller papir. Så jeg ville foregribe spørgsmålet, eller hvis de spurgte først, ville jeg være klar med mit svar. Jeg havde en lille søn, og andre mennesker standsede mig naturligvis konstant for at beundre ham og stille spørgsmål. Så jeg havde svar klar, før de spurgte: "Han er en dreng og han er seks uger gammel." "Han hedder Parker." "Han er mit første barn." Andre gange, ville folk tale til mig på min døve side og ville bare stirre på mig og forvente et svar. Jeg er sikker på, de troede jeg var uhøflig.

Når jeg kørte med min mand og sad på passagersædet, var det så svært at prøve på at høre. Trætheden i min hals fra mine forsøg på at dreje mig omkring, så jeg kunne høre, var en belastning. Sikke en lettelse at have min Ponto Pro. Jeg drejer mig stadig automatisk til min "gode" side og er nødt til at minde mig selv om, at jeg ikke behøver at gøre det længere", siger Kris.

 

Min behandling med Ponto

"Jeg fik min Ponto Pro fire måneder efter min kraniotomi. Operationen var meget nem. Jeg skulle bare pleje såret mens det helede, og min Ponto Pro blev derefter tilkoblet tre måneder senere.

"Da jeg først satte Ponto Pro på, følte jeg mig som et barn til jul. Jeg var opløst i gråd. Jeg ville bare gå omkring og have, at folk skulle tale til mig. Det var ikke til at tro, jeg kunne opfange lyde på min døve side. Jeg blev forbavset over lyde, jeg havde glemt var der. Efter kun et år, havde jeg glemt så mange af hverdagens lyde som personer med normal hørelse hører hele tiden. Jeg var så begejstret, at jeg gav min kirurg et knus!"

 

En nyfunden frihed

"Bare at vide at jeg ikke behøver at kompensere for min "blinde plet" er så befriende. Nu kan jeg høre lydene fra Parker, når jeg holder ham og giver ham mad. Når han vågner op eller kommer med små lyde på bagsædet af bilen, kan jeg høre ham. 

Du er ikke klar over, hvad du har savnet, indtil du begynder at høre ting igen som f.eks. fodspor eller rindende vand, eller lyden fra min hunds poter, når vi er ude at gå tur. 

Mindst en gang om dagen dækker jeg mit gode øre og bliver blæst omkuld af de ting jeg kan opfange med min Ponto Pro. Den er meget komfortabel og jeg bruger den hele dagen undtagen når jeg tager brusebad.  Det meste af tiden, ved jeg ikke selv, at jeg har den på.
Ingen lægger mærke til den. Men jeg er stolt af den. Jeg er glad for at besvare spørgsmål om min Ponto Pro. Jeg synes det er fjollet at opleve nogen form for stigmatisering i forbindelse med den. Det har gjort en sådan positiv forskel i mit liv. Jeg synes bare, at teknologien er fantastisk. Mit ønske er at dele min oplevelse, så jeg måske kan hjælpe nogen i samme situation som jeg var i" siger Kris.

 

At få lydprocessoren på for første gang

"Jeg føler at jeg har brug for min Ponto Pro lige så meget for min familie, som for mig selv. Jeg er 29 år gammel. Jeg har lang tid foran mig og at leve i skyggen af ingen lyd ville være lige så meget et tab for mand og søn, som det ville være for mig. Nu behøver min mand ikke at sidde på en bestemt side i forhold til mig. Han behøver ikke at gøre en ekstra indsats for at bekræfte, at jeg har hørt ham. Jeg må lige sige til ham: "Michael, du behøver ikke at tjekke længere – jeg kan høre dig nu!" Han kan endda tale til mig fra den anden side af rummet", forklarer Kris.

 

Derfor valgte jeg Ponto Pro

"Jeg undersøgte en hel masse, og jeg kunne bogstaveligt talt ikke beslutte mig i et par måneder før jeg endelig valgte Ponto Pro. Med min baggrund i salg af medicinsk udstyr, følte jeg det som min pligt at udforske mulighederne. Da benforankrede høreløsninger omfatter implantérbart udstyr, var det ikke let at træffe beslutningen. Jeg talte med kirurger, patienter og repræsentanter for virksomheden. Der er ingen tvivl om, at jeg traf det rigtige valg med Ponto Pro. Jeg sagde til min læge: "Jeg vil have den mest avancerede, nyeste teknologi der findes". I sidste ende valgte jeg Ponto Pro på grund af ydeevne, brugervenlighed, tilkoblingsmekanisme og virksomhedens engagement i teknologiske fremskridt. Jeg kan lide udseendet af Ponto Pro og brugervenligheden. Jeg ønskede en enhed, hvor blot en berøring gjorde det nemt at få fat i knappen. Jeg elsker min Ponto Pro!

Jeg fortæller alle om min Ponto Pro. Jeg er en del af et online fællesskab af mennesker med akustikus neurinom the Acoustic Neuroma Association’s website. Jeg er en af de første, der har fået den nye Ponto Pro. 

Jeg hører så mange beretninger fra medlemmer i min gruppe om de problemer, de har haft med andre benforankrede lydprocessorer - det har været nødvendigt at sende dem tilbage til reparation eller der har været problemer med tilbagekobling. De kan ikke tro, jeg ikke har haft nogen problemer med Ponto Pro! "

 

Selvtillid på jobbet

"Jeg er sælger for et firma, der udbyder medicinsk udstyr, og jeg vender snart tilbage til arbejdet efter min barselsorlov. For bare et par måneder siden, havde jeg ingen idé om, hvordan jeg nogensinde ville komme tilbage til arbejdet og være i stand til at passe mit job. Med min Ponto Pro er min tillid til, at jeg kan gøre mit arbejde godt, blevet udbygget endnu mere.

Jeg tror, at hele denne proces har hjulpet mig til at forstå, at høretab er ikke bare noget, du forholder dig til, når du bliver ældre. Du ved aldrig, hvilken retning dit liv vil tage. Der er sådan en følelse af endelighed forbundet med at få at vide, at du er ved at blive døv. Jeg oplevede virkelig, det var totalt permanent. Bare at få at vide at der var en mulighed, jeg kunne forfølge, gav mig det håb jeg havde behov for til at fortsætte. Hvis min beretning kan hjælpe med at mindske frygten hos mennesker og sprede denne bevidsthed, så er jeg 100 % med", slutter Kris.

"Da jeg først satte Ponto Pro på, følte jeg mig som et barn til jul."

Da Kristine Siwek, en succcesrig salgsrepræsentant for hospitalsudstyr, var syv måneder henne, diagnosticerede hendes læger et akustikus neurinom. Inden for otte uger efter sin diagnose havde hun mistet al resterende hørelse i venstre øre fra virkningerne af tumoren og led af mange komplikationer fra en svær hjernestammekompression. Hun fødte en sund dreng præmaturt for at kunne få den operation, der reddede hendes liv. Et benforankret implantat hjalp hende med at genvinde den hørelse, hun troede var borte for altid.

Navn: Kris Siwek
Profession: Repræsentant for medicinsk udstyr
Indikation: Enkeltsidig døvhed efter fjernelse af en stor godartet svulst på hendes hørenerve (akustikus neurinom).