Oticon Medical er glade for at kunne meddele, at virksomheden er trådt ind i et nyt kapitel med et skift af ejerskab. Impilo, et nordisk investeringsselskab med solid forståelse for medtech-industrien, har indgået en aftale om at overtage Oticon Medical fra Demant A/S. Som en førende virksomhed inden for benforankrede høreløsninger (BAHS), ser Oticon Medical denne overgang som en strategisk mulighed for at fremme innovation, styrke sin markedsposition og forsætte med at levere livsforandrende høreomsorg til brugere verden over.
Aftalen sikrer et 10-årigt samarbejde mellem Oticon Medical, Impilo og Demant, herunder fælles udvikling af fremtidige lydprocessorer som fx Ponto 6-familien og Sentio 2 samt produktions- og leveringspartnerskaber.
Overgangen sikrer kontinuitet for kunder og brugere, uden ændringer i den daglige drift, lokale salgssupport eller kundeservice.Oticon Medical vil fremover fungere som en strategisk selvstændig virksomhed, styrket af Impilos engagement til at forme fremtiden inden for høreomsorg.“Impilo deler vores værdier og vision, og som vores nye ejer bringer de investeringer og et strategisk fokus, der er nødvendigt for yderligere at styrke vores position på BAHS-markedet,” siger René Govaerts, President & General Manager, Oticon Medical. “Vi er sikre på, at dette partnerskab vil hjælpe os med fortsat at levere enestående løsninger og støtte.”
“Vi er glade for at indgå partnerskab med ledelsen om opkøbet af Oticon Medical til at fremme vækst, drive innovation og fortsætte med at forbedre resultater for patienter. Virksomheden har etableret sig som en førende aktør på det globale BAHS-marked, der stadig rummer stort potentiale. Med lanceringen af det innovative transkutane produkt, Sentio, som allerede har leveret imponerende resultater, står virksomheden stærkere end nogensinde. Vi er dybt imponerede over ledelsens ekspertise, deres enestående støtte til patienterne og deres ubøjelige dedikation til at opnå endnu bedre behandlingsresultater. Vi ser frem til vores partnerskab med ledelsen og til rejsen fremad, hvor vi vil udvikle banebrydende BAHS-løsninger, som fortsat vil forbedre livet for brugerne”, siger Magnus Edlund, Partner hos Impilo.
Oticon Medical vil fortsat være fokuseret på at levere produkter og ydelser i høj kvalitet, som forbedrer såvel hørelsen som livskvalitet. Med en tydelig vej fremad og en dedikeret ny ejer er virksomheden godt stillet til fremtidig vækst.
Om Oticon Medical
Oticon Medical er en global virksomhed inden for implantérbare høreløsninger. Vi gør en stor indsats for at berige mennesker med lyd, uanset hvor i livet de befinder sig. I mere end ti år har vi gjort benforankrede høresystemer mere tilgængelige ved at forenkle behandlingen for både kirurger, audiologer og patienter.
Vi mener, at patienter og hørespecialister til enhver tid skal kunne vælge den optimale løsning. Vi kalder det »valgfrihed«, og det har altid været af afgørende betydning for Oticon Medical. Det er derfor, at vores løsninger er udviklet til at være kompatible, når det er muligt. Det betyder, at et implantat fra Oticon Medical er et ægte bevis på vores urokkelige, livslange support.
Vi arbejder sammen for at sikre, at alle vores løsninger designes med fokus på vores brugeres behov. Vi engagerer os i høj grad i at skabe innovative løsninger og yde support, der forbedrer livskvaliteten og hjælper mennesker med at leve livet fuldt ud – nu og i fremtiden.
Fordi vi ved, hvor meget lyd betyder
Om Impilo
Implio er et nordisk investeringsselskab, som udelukkende koncentrerer sig om investeringer i nordiske virksomheder inden for sundhedssektoren i segmentet for mindre eller mellemstore virksomheder. Virksomheden søger majoritetsopkøb af privatejede virksomheder inden for lægemidler, medtech, specialiserede farmaceutiske ydelser samt sundheds- og relaterede områder. Virksomhedens mål er at støtte virksomheder, der skaber bæredygtig vækst og har potentiale til at blive markedsledere i deres nicheområde. Med en bred portefølje of cirka 2 milliarder euro under forvaltning fra internationale topinvestorer er Impilo en stærk partner for fremtidens sundhedssektor.