Livet med et cochlear-implantat

Et cochlear-implantat er en partner for livet. Det ledsager dig overalt, uanset hvad du foretager dig. Her er nogle tips, der kan hjælpe dig med at få mere ud af dit cochlear implantat.

Kommunikation

Du kan bruge tilbehør eller Bluetooth® teknologi til at slutte dit cochlear-implantatsystem direkte til enheder som din telefon eller dit fjernsyn. Du skal blot bede din audiolog om at indstille det pågældende program til dine foretrukne underholdningssystemer.

På rejse

Det er ikke noget problem at rejse til lands, til vands eller i luften med et cochlear-implantat. Når du rejser med fly, skal du slukke den eksterne del af dit implantatsystem under start og landing, ligesom med andet elektronisk udstyr.

Tag altid implantatets identifikationskort med dig på rejse til udlandet. Det vil forklare, hvordan dit cochlear-implantat vil blive påvirket, hvis du skulle få behov for medicinsk behandling.

Lufthavnssikkerhed

Når du går igennem sikkerhedskontrollen anbefales det, at du viser dit implantats identifikationskort og slukker lydprocessoren. Sikkerhedsscannere danner et stærkt elektromagnetisk felt, der kortvarigt kan forstyrre den modtagne lyd. Din lydprocessor kan også udløse detektoren.

Sportsudøvelse

Du kan dyrke sport med dit cochlear-implantat, men det kan være nødvendigt at tage nogle forholdsregler. Generelt skal du huske at holde din lydprocessor tørt og frit for sand og støv samt undgå direkte stød på selve implantatet. Din hørespecialist kan give dig mere specifik vejledning. I de første par uger efter implantationen skal du være særlig forsigtig. 

Læs mere om sportsudøvelse

Lægeundersøgelser

Visse lægeundersøgelser såsom MR- og CT-scanning, røntgenoptagelser og endda ultralydsundersøgelser kræver særlige forholdsregler. Du bør altid fjerne din lydprocessor før lægeundersøgelser. For spørgsmål, kontakt mri.ci@oticonmedical.com.

 

Ekstreme forhold

Din lydprocessor indeholder højtydende elektroniske komponenter, som skal beskyttes mod ekstreme forhold, såsom støv, fugt, mekaniske vibrationer og stød. Hvis du bor i et område med høj luftfugtighed eller støv, kan du have gavn af tilbehør, såsom det elektriske tørresystem eller clip-on coveret. Husk altid at fjerne din lydprocessor, før du går i bad.

De vigtigste lyde var naturens lyde generelt: fuglesang, lydene fra vandløb, dyrelyde. Jeg havde virkelig savnet de lyde.

Yves

Daglig brug og pleje

Det er vigtigt, at du vedligeholder din lydprocessor for at holde det i god stand.

Læs mere om daglig brug og pleje

Sådan rengør du din lydprocessor:

Download brugsanvisningen

Kundesupport

Oticon Medical er altid klar til at hjælpe, hvis du får brug for hjælp med dit cochlear-implantat.

Kontakt os 

 

Yderligere ressourcer

IDA-instituttet har et udvalg af værktøjer og information om cochlear-implantater. Det velrenommerede institut arbejder for at skabe større forståelse for de menneskelige sammenhænge ved høretab. 

Ida institute

Besøg IDA-instituttets hjemmeside